[b:include data='blog' name='all-head-content'/> Smagssag: marts 2011

torsdag den 31. marts 2011

Follow my blog with bloglovin

Asiatiske fiskedeller og ingen katastrofe!

I dag er mit held i køkkenet endelig vendt!

Middagen i dag stod på asiatiske fiskefrikadeller med grøntsager vendt i kokosmælk og med ris til.
Det var dejlig nemt og virkelig lækkert!

Du skal bruge:
Fiskedellerne
1 pakke fiskefars (jeg brugte Pernilles, for det er min personlige favorit) 
1½ bundt forårsløg, fint hakket
1 chili, fint hakket (i denne ret brugte jeg en meget lille habanero som gav det perfekte kick)
½ lime


Grøntsagerne i kokos
1 pose frossen grøntsager (brugte den der hedder orientalsk, men alt kan bruges og også friske)
En lille skive frisk ingefær, som blev fint hakket
½ lime
1 stor dåse kokosmælk light
1 lille tomatpure
Salt & peber
Krydderier efter smag (jeg brugte karry, garam masala og stødt kommen)


Ingredienserne, dog glemte jeg limen i billedet. 
Fremgangsmåde:

  • Bland fiskefarsen med de finthakket forårsløg, finthakket chili og limesaft.
  • Steg dem på pande ved mellem varme, i en smule fedtstof, til de er godt gyldne på begge sider. 
  • Brun krydderierne af i lidt fedtstof og tilføj finthakket ingefær og de frosne grøntsager.
  • Når grøntsagerne er ved at være gennemstegt, hæld så kokosmælk, tomatpure og lime over og rør godt rundt. 
  • Smag til med salt og peber. 
  • Når sovsen er kogt op, server så hele baduljen med ris til. 


Den færdige ret.
Er virkelig imponeret over, hvor lækre frosne grøntsager kan være. 

Håber i kan lide den, min mave og smagsløg er ihvertfald vældig tilfreds!

Velbekom

Vi smages ved, Lea


onsdag den 30. marts 2011

En test og en tærte




I dag har jeg fået en iPhone og er lige nu ved at teste om jeg kan blogge fra denne.

Mine evner i køkkenet fejler lidt for tiden. Igår gik det ud over flæsket og i dag tabte jeg tærten på gulvet -heldigvis efter vi havde spist.




Inden en tur i ovnen.




Efter en tur i ovnen.

Vi smages ved, Lea

tirsdag den 29. marts 2011

Stegt flæsk med persillesovs del 2

Okay, stegt flæsk med persille sovs kiksede så.

Den første omgang flæsk blev brændt, den anden omgang ville ikke blive sprødt.
Så jeg har ikke noget fancy billede jeg kan vise. Smagen var dog helt okay, men jeg må indrømme, at jeg er en smule skuffet over mine evner.
Men måske det bare var ovnens skyld?

Til genglæd lavede jeg lige en super lækker og fedtfattig persillesovs, som jeg gerne vil dele med jer.

Du skal bruge:
3 dl mælk, jeg brugte minimælk, det skummer godt og gør sovsen luftig.
1½ spsk. maizena.
1 bundt persille
salt, peber og sukker

Hæld først mælk i en gyde og pisk maizena i, så der ingen klumper er.
Varm så mælken op under omrøring til den har en god konsistens.
Tilføj lidt salt, peber og sukker.
Slut af med at finhakke persillen og tilføj denne.
Lad sovsen koge op.

Nemt, lækkert og fedtfattigt!

Håber morgendagens aftensmåltid kommer til at gå lidt bedre.

Vi smages ved, Lea

Stegt flæsk med persillesovs...

...kartofler og rødbede. Det sgu noget føde man kan forstå og man kan æde.




I dag skal jeg prøve at lave stegt flæsk for første gang og jeg er meget spændt. Især på at få lavet persillesovsen, da sovs virkelig ikke er min stærke side.


Men det var min kærestes middags-ønske og en mand med en brækket tå, skal da have sin stegt flæsk, ikke sandt?


Jeg har forhørt mig lidt og der er blandet meninger om flæsket skal i ovnen eller på panden, jeg tror dog at jeg vil give mig i kast med at smide dem en tur i ovnen.
Og helt ærligt, hvor svært kan det være at lave en persillesovs...? 
Jeg vender forhåbentligt tilbage mæt, med et svar.



Vi smages ved, Lea 

mandag den 28. marts 2011

Portobello Svampe

Min erfaring med svampe er ikke stor, faktisk er den eneste svamp jeg bruger champignoner så var meget spændt, da jeg lagde en bakke portobello svampe ned i kurven.

Til de svampe jeg lavede skal du bruge:
1 bakke portobello svampe
1 pakke revet cheddar
1 pakke serrano skinke
Dijon sennep

 Jeg startede med at rense svampene og fjerne stokkene.
Derefter smurte jeg et tærtefad med dijonsennep.
Læg svampe-hattene med toppen nedad, så de lignede små skåle.
Skær skinken i tern og fordel det ud i svampe-skålene.
Lad en lille klat dijon sennep falde i hver svampe-skål.
Slut af med at drysse cheddar ud over hver svamp.
Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter, til osten er gylden.

Svampene inden de kom en tur i ovnen. 
Velbekom

Vi smages ved, Lea

Julie & Julia

Jeg undskylder at bloggen har stået stille i en lang periode, men jeg kan fortælle, at jeg nu er klar til at dele mine kulinariske oplevelser med jer!

For ikke så forfærdnetlig lang tid siden så jeg Julie & Julia for anden gang. Som det også skete første gang jeg så den, fik jeg enorm stor lyst til at blogge om mad. Så det vil jeg gøre igen!



 Min nye dille er frisk jordbær i salaten, det giver virkelig en lækker sødme og sammen med feta, får det min mund i ekstase.

Jeg ved ikke om jeg skal gøre mig nogle forhåbninger om at nogen svare, men er der nogen der har erfaring med belugalinser?
Brugte dem forleden i en salat og er vild med smagen og farven.

Nå, men vi smages ved hurtigst muligt, Lea