[b:include data='blog' name='all-head-content'/> Smagssag: april 2011

lørdag den 16. april 2011

En god kop kaffe!

Jeg har fået en ny yndlingsmælk. Biodynamisk cafe mælk. Perfekt til en god kop kaffe! Jeg har før stået i en krig og pisket med sådan en lille batteridrevet-satan i en gryde med mælk, uden at få den der lækre tykke skum. Men nu er mine bønner hørt! En mælk der laver den tykkeste og mest lækre skum!


Og for at gøre det hele helt perfekt, købte kæresten en espresso-kande forrige weekend, så nu kan man få den der cafe oplevelse derhjemme.





Så en god gang kaffe på kanden og en gang biodynamisk mælk i mælkeskummeren og så er der en lækker kop kaffe, med tykt skum. Den bedste start på morgenen, om eftermiddagen og en god kop aftenkaffe. Tjah, en hele-døgnet-kaffe. 

Kunne jeg, ville jeg fylde hele koppen med den der tykke kaffeskum og spise det med ske! 


Velbekom!

Vi smages ved, Lea

Chunky-monkey-kage

Jeg var i Føtex forleden dag og mine øjne låste sig fast på en bøtte Ben & Jerry's is, nemlig chunky monkey. Lækker banan is med valnødder og chokolade. Behøver jeg at sige mere?
Men jeg havde også lyst til kage og jeg synes ikke det var en god idé med begge.
Så efter at have overvejet det længe, blev jeg enig med mig selv om, at man måtte kunne kombinere de to skønne ting.

Derfor lavede jeg chunky-monkey-kage!

Du skal bruge:180 g mel
3 æg
2 mosede bananer
1 spsk vaniljesukker
1 spsk bagepulver
1 dl smags-neutral olie
1 dl mælk
150 g chokolade knapper
100 g valnøddekerner

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Bland mel, æg og banan sammen og rør godt. 
  • Tilføj vaniljesukker og bagepulver og rør endnu engang. 
  • Tilføj så olie og mælk og rør igen. 
  • Vend chokolade og valnøddekerner i.
  • Hæld blandingen i en smurt brødform og bag det i 40-45 minutter. 


Kagen blev ikke fancy, men den smager skønt!

Velbekom!

Vi smages ved, Lea

fredag den 8. april 2011

Middag med tøserne

Igår var jeg et smut i Aalborg og det bød på venindekomsammen når det er bedst.

Det var Den Bettes tur til at være værtinde og i dagens anledning havde hun bikset en super lækker muslingesuppe sammen! Mums!
Suppen havde den skønneste safrangule farve og var fyldt med musliger, porrer, knoldselleri, gulerødder og kartofler! Det var så utroligt lækkert!





Til dessert havde jeg taget mine macarons med. Jeg endte med at lave fire forskellige slags.

En med lemon smag lagt sammen med creme cheese.
En med chokolade langt sammen med en mint-chokoladecreme.
En plain blå lagt sammen med en blåbærgele.
En med kaffesmag lagt sammen med karamel.





Hvis jeg selv skal sige det, synes jeg de endte med at blive ret vellykket.

Imorgen står den på køkkentjans igen, da jeg er blevet udvalgt til at være en del af Mad!s madpanel, så glæder mig til at teste nogle retter.

Vi smages ved, Lea

torsdag den 7. april 2011

Macaron del 3

Tænkte jeg lige ville poste et par billeder jeg tog med min telefon igår.








Vi smages ved, Lea

onsdag den 6. april 2011

Macaron del 2

Jeg er radbrækket!
Det er sguda hårdt at lave fire omgange macarons!

Så hård at jeg ikke er færdig endnu.
Karamellen mangler at blive stiv og den mint-chokolade-creme jeg har lavet, vil bare ikke være andet end flydende. Øv.

Men selve kagerne er blevet super fine og jeg er faktisk ret tilfreds med resultatet.
Billederne må i se imorgen. Lige nu venter jeg bare på at det hele vil være lidt mere samarbejdsvilligt så jeg kan komme hjem og i seng.

Vi smages ved, Lea

Macaron del 1

Kunne ikke finde mandelmel her i Århus. (arj okay, kiggede kun efter det et sted og gav op) 
Så nu skal jeg igang med at lave det selv. Men hvor svært kan det være?

Nok ikke så svært.
Men gider jeg smutte et halvt kilo mandler?
Ikke rigtigt!

Vi smages ved, Lea

Macaron-dag, oh-ooooh!

Jeg har drømt om macarons hele natten, det er ikke løgn!

Jeg har drømt om farver og smag! Sorte med lakrids, hvide med hvidchokolade og kokos, røde med jordbær, pink med hinbær, gule med banan, grønne med lemon, blå med blåbær, mintgrønne med mynte og chokolade og brune med chokolade.

Jeg må have macarons på hjernen og ved ikke om det lægger et yderligere pres på mig, når jeg idag skal give mig i kast med projekt-macarons.

De skal laves i køkkenet i studiet, hvilket betyder at jeg ikke har min sprøjtepose, mon det går? Kan jeg godt nøjes med en wannabe-strøjtepose uden tyller?
Hvad med smag? Hvad dælen skal jeg vælge? Og farve? Skal der frugtfarve i? Eller gør det "dejen" for våd?
Hvad med mandelmel? Hvor pokker køber jeg det? Eller skal jeg bare lave det selv? Og hvis jeg skal, skal mandlerne så smuttes først?
Sidst men ikke mindst, hvor mange skal jeg lave?

Alle de spørgsmål! Håber jeg er blevet klogere i aften, når jeg står med en ordentlig omgang smukke macarons!

Vi smages ved, Lea

tirsdag den 5. april 2011

Asiatisk inspireret fadkoteletter

Med inspiration fra det nyeste Mad! magasin  gav jeg mig i kast med en omgang fadkoteletter idag. Jeg har dog ikke fulgt opskriften fra bladet, så det er den udgave jeg lavede i får her.

Du skal bruge:

1 pakke fadkoteletter
2 porrer, den ene skåret i skiver, den anden finthakket
1 æble, skåret i mundrette stykker
1 pære, skåret i mundrette stykker
1 pakke babymajs, skåret i mundrette stykker
1 pakke sukkersnaps
½ habanero chili, fint hakket
1 lime, presset
2 cm frisk ingefær, fint hallet
2 tsk stødt kommen
2 tsk karry
2 tsk grøn karrypasta
1 dåse kokosmælk, light
1 dl grøntsagsbouillon
100 g cashewnødder
Olie
Salt & peber


  • Start med tænde ovnen på 200 grader.
  • Tag en dyb tallerken og bland saften fra limen, stødt kommen, ingefær, chili og en smule olie og vend koteletterne heri. Brun koteletterne derefter på panden og læg dem i et ildfastfad og hæld saften på panden over koteletterne. 
  • Strøg babymajs og sukkersnaps over. 
Min marinade til koteletterne.



  • Hæld lidt olie på panden, tilføj så den fint hakket porre og karry og lad det brune i et minut, mens der bliver rørt i det. 
  • Tilføj så æble, pære og karrypastaen og svits under stadig omrøring. 
  • Hæld bouillon og kokosmælk over og lad det koge op. 
  • Hvis du synes det er for tyndt, kan du tilføje lidt marizena-blanding. 
  • Hæld så hele herligheden over koteletterne og giv dem 15-20 minutter i ovnen. 

Vi fik glasnudler til. Synes de er fine, men kæresten var ikke begejstret, så næste gang bliver det med ris. 



  • Når retten har været i ovnen, drys så med den skiveskåret porre og cashewnødderne. 

Den færdige ret.


Jeg synes det var en nem og lækker hverdags ret og helt sikkert noget jeg vil lave igen.
Det må dog blive uden nudler, men er ved at være lidt træt af ris. Nogen der har en idé til hvad man ellers kan spise til sådan en ret, hvis det ikke skal være nudler og ikke skal være ris?

Velbekom

Vi smages ved, Lea

PS. Har du erfaring med macarons? Så giv lige en hånd her, tak.




Macarons, HJÆLP!

Jeg har en plan for imorgen og det er at give macarons et forsøg!

Skal til tøsehygge torsdag og der vil jeg gerne have noget med til kaffen og har besluttet at det skal være macarons. Hvilket er lidt et sats, for hvad nu hvis det kikser?

Jeg er dog i tvivl hvad de skal smage af. Bær? Chokolade? Kaffe? Lemon? Mint?

Hvis der skulle være nogen der ude, der læser med, der har en god opskrift, et godt råd, what not to do, en idé til fylde, så giv endelig lyd fra jer!
Tror jeg får brug for alt den hjælp jeg kan få!

På forhånd tak og...

Vi smages ved, Lea

mandag den 4. april 2011

En lille overraskelse og en bøn

Min kæreste er inde og "lege" ved naboen sammen med en anden kammerat. Den sidstnævnte kammerats kæreste havde bagt oreo-muffins, som han havde med og heldige mig fik lov til at få en.


Mmm! Hvor heldig har man lige lov til at være? Den var lækker og faldt tungt! Må bare håbe jeg kan sove for sukkerchok!

Jeg har undret mig lidt over, om der er nogen der læser hvad jeg skriver? Og om de får noget ud af det?
Bare en lille bøn. Hvis du læser hvad jeg skriver her på bloggen, får noget ud af det, mangler noget, vil have mig til at prøve en opskrift, en opfordring, et råd, så giv dig til kende, det vil gøre mig så evig-glad!

Sov godt, blogland og...

Vi smages ved, Lea

Fisk idag, gris imorgen

I dag stod den på overraskelse og lækker mad igen -heldige mig!
Min kæreste lavede en lækker gang fisk, bestående af rødspættefileter vendt i olie og frisk basilikum, rullet med soltørret tomater i midten, svøbt i parmaskine, badet i hvidvin og en tur i ovnen og det blev serveret med noget godt brød til.
Egentlig så retten ud til at mangle noget, men vi blev godt mætte.
En ret jeg vil lave til en af mine tøsemiddager, tror dog jeg vil servere det med en god gang salat til, med noget frisk aspages, jordbær og avocado i -mums!

Jeg var nede og handle lige inden lukketid, hvilket var smart, for så havde jeg ikke tid til at ose igennem butikken. Gik målrettet gennem butikken, med min iPhone-app tændt og smed kun det ned i kurven, der stod der på.

Imorgen står den på fadkoteletter, i noget kokos-karrysauce, med forårsløg, æble, pære og cashewnødder, serveret med glasnudler. Egentlig plejer vi altid at få ris til sådan en ret og min kæreste er ikke så glad for nudler, men nu prøver jeg at se om jeg ikke kan "sælge" glasnudlerne.

Vi smages ved, Lea

søndag den 3. april 2011

En overraskelse

Idag har min kæreste taget køkkentjansen :) Han arbejder i hverdagens og er først hjemme ved fem tiden, så det er som regel mig der handler ind og laver mad de dage.
Men idag ville han gerne overraske mig med noget lækkert -og lækkert var det!

Mens jeg lå og søndagshyggede under dynen og legede med min nye iPhone, kunne jeg dufte den skønneste mad!
Hvad vi skulle have var en overraskelse.

Han kom ind med en lækker orange rodfrugtemos af gulerødder, persillerødder og jordskokker vendt i hvidløgsost og persille med en lækker hakkebøf med en masse hvidløg, persille og godt med krydderier.
Mums siger jeg bare!





Opskriften var en han fandt på Føtexs hjemmeside og helt klar anbefalelsesværdig!

Glæder mig helt til det bliver weekend igen og jeg måske bliver overrasket igen!

Vi smages ved, Lea

Location:Klostergade,Aahrus,Danmark

lørdag den 2. april 2011

Mad billeder -en dag i studiet

I dag har min kæreste og jeg tilbragt en dejlig dag i studiet, hvor vi lavede mad og han tog nogle fine billeder.

Hovedretten bestod af kylling i rødvin med østershatte, virkelig lækker ret.
Desserten blev noget jeg fandt på i formiddags, en marengsbund, med en ostecreme med rosenvand i på toppen og pyntet med friske bær. Det var dog også meningen at den skulle være pyntet med kandiseret tulipanblade, men de kiksede.
Vi nåede dog aldrig til desserten, da vi var for mætte, så den har vil til gode til imorgen.

Men her er nogle af de billeder min kæreste skød idag.
































Lidt godt til maven og øjet!
Glæder mig meget til at smage kagen imorgen!

Vi smages ved, Lea

Magasinet Mad! : Cannelloni

Som nævnt i forgående blog, skulle jeg igår lave Cannelloni fra det nyeste Mad! Magasin (nr. 3 14/03 2011)


Jeg har prøvet at lave cannelloni før, men det har været med den hårde pasta type og jeg synes det var et værre mas, med at få fyldet ned i rørene, så var meget begejstret for at prøve denne slags, der skulle laves af friske lasagneplader, for det lød nemt og overkommeligt.
Til trods for at pladerne kun lige var nede sige hej, i det varme vand, blev de meget svære at arbejde med og måtte smide et par stykker ud, fordi de var gået i stykker.

Men retten var virkelig lækker! Trods de få ingredienser havde retten utrolig meget smag og visuelt havde den de fineste italienske farver.
Min kæreste og jeg var ihvertfald meget imponeret.

Du skal bruge:

  • 6-8 friske lasagneplader (ca. 250 g, hvilket ca. svarer til en pakke)

Kødfyld:
  • 1 løg, finthakket 
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • Olie til stegning
  • 300 g hakket oksekød
  • ½ bundt frisk basilikum, finthakket
  • Salt & peber
Tomatsauce:
  • 3 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 flaske mosede tomater (ca. 580 g)
  • 2 tsk tørret oregano 
  • Salt & peber
  • Et lille drys sukker (min egen tilføjelse) 
Rucolasalat:
  • 100 g rucolasalat
  • ½ bundt frisk basilikum
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • Salt
  • 50 g friskrevet parmesan ( jeg brugte revet mozzarella, for det var hvad jeg havde)
Kødfyld: 
  • Svits løg og hvidløg i olie. 
  • Tilføj derefter kødet og brun det. 
  • Tilsæt et par skefulde af den mosede tomat.
  • Tilsæt så den friske basilikum. 
  • Slut af med at smage til med salt og peber.
Tomatsauce: 
  • Svits hvidløgene ganske kort i olien.
  • Tilsæt de mosede tomater og varm den op.
  • Smag til med oregano, sukker, salt og peber.

  • Tænd ovnen på 185 grader. 
  • Bring en stor gryde i kog og læg pladerne i vandet i ganske kort tid, en plade ad gangen (men hver meget forsigtig når de skal op, da de er meget skrøbelige!).
  • Fordel kødet på pladerne og rul dem sammen og læg dem så i et smurt, ovenfast fad.
  • Hæld tomatsaucen over og lad dem bage i ovnen i 20 - 25 minutter. 
Rucolasalat med parmesan: 
  • Skyld rucolaen og vend den sammen med basilikum, olie, eddike og salt.
  • Drys med parmesan.
Jeg valgte at servere salaten oven på cannellonien, det så rigtig lækkert ud og man fik lidt af det hele med i hver bid. 


Det var som sagt en lækker og nem ret og bestemt en ny måde at få "lasagne" på. En ret som jeg helt sikkert vil lave igen, næste gang tror jeg dog at jeg vil røre noget chili, finthakket persille og en bøtte ricotta i kødfyldet. 

Velbekom!

Vi smages ved, Lea

fredag den 1. april 2011

iPhone app: Indkøbslisten

Jeg har som skrevet før, fået mig en iPhone og sådan en skal jo fyldes med sjove og brugbare apps.

Når jeg skal handle ind til noget specielt, kan jeg godt lide at have en indkøbsliste med mig, især fordi jeg er så pokkers god til ikke at være målrettet når jeg handler uden liste, især fordi jeg handler med fingrene og skal røre ved stort set alt. En tur i Netto kan derfor sagtens tage en tre kvarters tid.
Når jeg så skriver indkøbsliste, er jeg desværre også god til at glemme den der hjemme og først finde ud af at jeg mangler den, når jeg står med en kurv i hånden.

Derfor har jeg valgt at bruge seks kroner på denne app.

Indkøbslisten

Jeg har brugt den for første gang i dag og synes det er seks kroner givet godt ud. Den deler dine indkøb ind, så du ikke render fra den ene ende af butikken, til den anden, det er muligt at angive hvor mange af hver ting du skal bruge og yderligere, sætter den en ca. pris på de forskellige varer og hvis den ikke kender det du skal have eller du har en anden pris, kan du bare rette i det. På den måde, ved du også ca. hvor meget du skal punge ud med, inden du går ud af døren.
Når du har lagt en vare i kurven, klikker du bare på varen på telefonen og den bliver streget over.

Dét synes jeg er smart!

I aften skal jeg lave cannelloni efter en opskrift i det nye Mad! magasin og vil senere poste resultatet her på siden. Glæder mig.

Vi smages ved, Lea

Jeg ønsker mig: Teabag Teapot

Jeg fandt denne lille kære tepotte i det nyeste nummer af Magasinet Mad! (nr. 3 14/03 2011) og blev forelsket i dem med det samme!

Teabag Teapot fundet på Chaya

Jeg synes te er sådan en hyggelig drik, men når jeg bare er mig selv, får jeg sjældent drukket mere end et par kopper og her vil denne tepotte jo være perfekt!
Denne står helt sikkert på min ønskeliste over ting jeg bare må eje!

Vi smages ved, Lea

BoligLiv abonnement

Jeg er stor fan af BoligLiv. Bladet indeholder alt hvad jeg kan lide: mad, indretning og kreativitet.
Så selvfølgelig skal jeg da have et abonnement på det blad.

Nu er det så bare sådan, at der findes to forskellige abonnementer med seks blade i hver og så en velkomstgave. Problemet ligger i, at jeg ikke ved hvilken pakke jeg skal vælge.

Enten skal det være seks Rice krus + seks skeer i lækre pangfarver.
Se dette abonnement

Eller også skal det være fire bambus skåle i forskellige størrelser og farver fra African Image.

Se dette abonnement

Jeg synes det er svært at vælge, for jeg vil jo et eller andet sted gerne have dem begge! 

Hvad ville du vælge?

Vi smages ved, Lea