[b:include data='blog' name='all-head-content'/> Smagssag: En "grov" muffin

søndag den 7. august 2011

En "grov" muffin

Der har lige været lidt stille på bloggen de sidste par dage, dels fordi jeg har haft travlt med opgaveskrivning, der blev afleveret i torsdag, men også fordi jeg faktisk ikke har lavet mad siden i tirsdags. Elsker virkelig at lave mad, men det er godt nok også rart med en pause i ny og næ, så man kan lade op!
I onsdags lavede McDreamy flæskesteg, i torsdags lavede han lasagne med ricotta og champignon, fredag spise vi hos mine forældre og igår lavede McDreamy så pølseret a'la ham.

Først lidt mad-foto fra middagen hos mine forældre i fredags.

souvlaki af svinekød.

En tallerken med græsk herlighed.

En mere end 7stjernet metaxa som mændene nød.
Når jeg skriver at jeg ikke har lavet noget, passer det ikke helt. Har bagt muffins af rester: En rest squash, en rest gulerødder, æg der skulle bruges den pågældende dag, en rest cashewnødder og nogle skumfiduser fra sidste grill-aften. Stop madspild, som i jo nok ved.

Nå, men efter en tur i tænkeboksen, blev det til en omgang lækre muffins, lavet på rugmel, for det var lige hvad jeg havde.

Til ca. 24 alm. muffins skal du bruge:
- 300 g rugmel
- 300 g sukker
- 3 æg
- 3½ dl smagsneutral olie
- 2 tsk natron
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk kardemomme
- 1 tsk salt
- 1 spsk kanel
- ½ squash, revet
- 3-5 gulerødder, revet
- 100 g cashewnødder, groft hakket (hvis du bruget saltet nødder, undlad at putte salt i dejen)


Fremgangsmåde: 

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Pisk æg og sukker sammen med håndmixer til en luftig masse. Tilføj så olien i lidt ad gangen, mens der fortsat piskes, lidt a la hjemmelavet mayonnaise.
  • Skift til dejkroge og tilføj krydderierne, natron, mel og ælt til du har en ensartig masse. 
  • Vend squash, gulerødder og nødder i.
  • Fyld muffinsformene ca 2/3 med dejen.
  • Bag i ovnen i ca. 20-25 minutter.
Jeg bagte en plade med 12 i almindelige muffinsforme og så klippede jeg nogle firkanter af bagepapir, som jeg puttede i muffinsbradepanden og fyldte op til kanten af hullet i bradepanden. De blev lidt store og ret rustikke.


Til de fire muffins jeg havde med til dessert hos mine forældre, lavede jeg mit første forsøg med marshmallow fondant, som faktisk blev ret fint, hvis jeg selv skal sige det. Men forsøgte mig bare frem med mængde, så kan ikke lige give nogen opskrift på det.

De færdige muffins.

Med en lille fondant gulerod på toppen.
Gav de fleste muffins til min mor, som hun kunne tage med til min mormor, så vi har kun to stk tilbage her i hjemmet, hvilket er ret ærgeligt, for McDreamy synes det er de bedste muffins jeg nogensinde har lavet. Dejligt! Så må vi jo bare skynde os at spise en halv squash og nogle gulerødder ;)

Velbekom!

Vi smages ved, Lea

1 kommentar: