Jeg elsker virkelig en god salat og jeg priser mig virkelig lykkelig for, at have fundet en mand der også gider spise 'kaninføde'! Det var endda hans ide, at aftensmaden gerne måtte bestå bare af en salat. Så jeg måtte lægge hovedet i blød for at finde på noget at lave. Pt spiser vi spidskål i alt, så det ville jeg gerne udenom, men det var egentlig ret svært, da jeg havde spidskål på hjernen.
Det endte dog med at jeg kom i tanke om to salater. Det ene var en simpel bondesalat fra en cafe i Aalborg og det andet var en lun salat vi spiste meget for noget tid siden, så det blev en kombination af de to og så var der en guide i det nyeste Mad & venner på at lave er porcheret æg og havde lige to styks i køleskabet, så sådan et kom lige på toppen.
Salat til to som hovedret:
Salaten:
- En halv bakke babysalat, skyllet.
- 1 pakke bacon, delt på midten og stegt sprødt.
- 7 mellem kartofler, delt på midten.
- 8 cherrytomater, delt i halve.
- 1 rødløg, skåret i tynde ringe.
- Masser af nyklippet purløg.
Hvidløgsdressing:
- 1 1/2 dl kvark.
- 1 spsk aoli, kan undlades hvis man ikke har noget.
- 1 lime, presset.
- 1 spsk finthakket persille.
- 2 fed hvidløg, presset.
- Salt og peber
Porcheret æg:
- 2 æg
- 1 gryde med masser af kogt vand.
Fremgangsmåde:
- Start med at tænde ovnen på 200 grader.
- Bland alle tingene til dressingen og smag til med salt og peber. Sæt den så på køl.
- Del kartoflerne i halve og læg dem i et lille fad og vend dem i olie, salt, peber og krydderier efter ønske. Jeg brugte provance krydderri. Sæt dem i den varme ovn. De skal ca. have en halv time.
- Gør tomater, løg og bacon klar.
- Når der er 10 min tilbage til kartoflerne er færdige, steg så baconet og læg det på noget køkkenrulle så det kan dryppe af.
- Sæt en gryde over med vand.
- Smid løg og tomater på panden og lad det få farve. Tag dem så af panden.
- Slå de to æg ud i hver sin lille skål, hold på blommen og hæld æggevandet fra. Når vandet koger, tag gryden af varmen og pisk en tornado i vandet. Hæld så det ene æg i og lad det ligge i ca. tre minutter. Mit andet æg kiksede. Måske var vandet blevet for koldt, eller måske kan man ikke genbruge vandet? Men det første æg blev fint!
- Når alle tingene er færdige, er der ikke andet for end at anrette.
- Skyl salaten og fordel det i bunden af to dybe tallerkener. Fordel de varme kartofler og de lune løg og tomater ud over. Læg så baconen på og tilsidst det porcheret æg på midten. Klip godt med purløg ud over og server dressingen ved siden af.
Mums en lækker salat! Havde helt glemt hvor lækker den kombination er! Det kolde salat og det lune tilbehør og de sprøde kartofler og så baaacon! Mmm!
Velbekom!
Vi smages ved, Lea
Det lyder rigtig godt - og så er bacon jo altid en skøn ting at bruge i maden :-D
SvarSletJa! Man skal ikke undervurdere bacon! :)
SvarSlet