[b:include data='blog' name='all-head-content'/> Smagssag: Hjemmelavet IKEA-middag

onsdag den 14. september 2011

Hjemmelavet IKEA-middag

... Eller mos med kødboller, flødesauce og tyttebærsyltetøj.

Det var lidt sjovt at efterligne IKEA-mad, for nøj hvor er det lækkert når man kan genkende smagen men også smage at der er tale om gode lækre råvare.

Der blev til fire tre-fire personer af denne omgang.

Du skal bruge:

Mos:
- 3 bagekartofler, skrællet og hakket i tern
- 4 persillerødder, skrællet og hakket i tern
- Mælk
- Salt

Kødboller:
- 500 g hakket kalv og flæsk
- Løg, revet
- 1 tsk tyttebærsyltetøj
- 1 knivspids kanel
- 3 spsk vand
- 2 spsk mel
- Salt og peber
- 1 terning okse bouillon
- Margerine til stegning

Flødesauce:
- Margerine
- Mel
- Vand fra de kogte kødboller
- 1 dl fløde
- Kulør
- Salt og peber

- Tyttebærsyltetøj til servering

Fremgangsmåde:

- Tænd en gryde med vand, når det koger, tilsæt da boullionen.
- I en anden gryde, sæt de ternet kartofler og persillerødder over og koge i en gryde med vand. Når det koger, skru ned og lad det simre til rodfrugterne er møre.
- Bland farsen med tyttebærsyltetøjen, kanel, salt, peber, mel, vand og løg og form små 'boller' på størrelse med valnødder og kom dem i den kogende boullion. Gør det over to gange, hvis du har brugt en mindre gryde. De skal ca have 10-15 i boullionen.
- Når kødbollerne er færdige, varm da en pande med lidt margerine og giv kødbollerne et par minutter på den varme pande.
- Imens de ligger og hygger på panden kan du lave saucen. Lav en opbagning med margerine og mel. Rør mens du tilføjer boullionvand, lidt ad gangen, til du får den ønskede tykkelse. Slut af med en sjat fløde, lidt kulør og smag til med salt og peber.
- Når kødboller og sauce er færdige, er det bare at hælde vandet fra rodfrugterne og piske dem med mælk.
- Server med tyttebærsyltetøj.




Det blev super vellykket! IKEA, go home! Og den halve svensker i min kæreste var ret tilfreds!

Velbekom!

Vi smages ved, Lea

Ps. Jeg er lidt stolt af at være i det nyeste Mad! Magasin, for det er altså et fantastisk blad!


Også selvom jeg er fra Århus og stadig kun er 25 år ;)

2 kommentarer:

  1. Yum, det ser rigtig lækkert ud. Må nok hellere forsøge mig med de der kødboller :-)

    Well, de har da i det mindste fået navnet rigtigt. Det er sådan et godt billede ;-)

    SvarSlet
  2. Klid -Tror det var den lille smule kanel og tyttebærsyltetøj i farsen, der gjorde at de perfekte.

    Ordene er også mine, så det er da også altid noget ;) og url'en passer også ;)

    SvarSlet