Efter vores spidskålsfetish er stoppet, havde jeg stadig et enkelt hoved tilbage i køleskabet, som jeg måtte have gjort kål på høhø!
Efter en tur i tænkeboksen blev det til disse lækre kåldolmeagtige pakker.
De blev lavet af rester fra køleskabet, derfor mange halve ting.
Du skal bruge:
- 500 g hakket oksekød
- 1/2 bøtte ricotta
- 1/2 grøn peberfrugt, hakket
- 1/2 stort rødløg, finthakket
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 1 knivspids chili
- 1 spidskål
- 3 dl okse bouillon
- Tomater skåret i både
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Bland kødet med ricotta, peberfrugt, løg, chili, hvidløg, salt og peber i en skål og sæt til siden.
- Kog rigeligt med vand i elkoger. Lav bouillon så du har 3 dl og tag resten af vandet og hæld det over i en skål.
- Skær 'bunden' af kålet og pil forsigtigt bladene fra hinanden. Vend hvert blad i det kogende vand enkeltvis, så de lige bliver lidt møre.
- Læg nu en god klat fars i hvert blad og rul stramt.
- Tænd en pande med lidt fedtstof og brun rullerne og læg dem derefter i et smut fad.
- Hæld bouillonen over, drys med tomaterne og dæk fader til med staniol.
- Bag dem i ovnen i 20-25 minutter. I denne tid kan du tilberede ris eller salat dertil.
Vi fik ris til og det var altså virkelig lækkert! God måde at bruge kål på, hvis man er træt af den rå slags. Tænker jeg her i efteråret vil prøve mig med nogle rødkålspakker.
Velbekomme!
Vi smages ved, Lea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar