[b:include data='blog' name='all-head-content'/> Smagssag: Tigerrejer med linguini

mandag den 11. juli 2011

Tigerrejer med linguini

Jeg var så heldig, at falde over Princip sorte tigerrejer til en sølle 10'er for en pakke! Så der blev lige fyldt et par pakker ned i kurven.
Så i lørdags lavede jeg min yndlings ret med tigerrejer, en ret min far har lært mig. Han laver godt nok rejerne på grill og som forret, men når jeg laver dem, bliver det på pande og ofte med en form for pasta til. Denne ret er så simpel. Få ingredienser men med masser af smag.
Denne opskrift er til to personer.

De fine tigerejer


Du skal bruge:
400 g sorte tigerrejer, optøet
200 g tomater, hakket (jeg brugte snacktomater)
1 lille rød chili, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
1 lime, presset
2 spsk olie
Salt & peber
1 pakke frisk pasta (jeg brugte fuldkorns linguini)
1 håndfuld persille, finthakket

Fremgangsmåde;

  • Det første du skal gøre, er at pille rejerne, hvilket sker ved at vride halen af og pille skallen af. Nogle kan finde ud af at rykke tarmen med ud, når de vrider halen af, men det sker 1 ud af 10 gange for mig, så jeg lægger altid et fint snit i "ryggen" på rejen, stikker knivspidsen ind og hiver tarmen ud.
    Når rejerne er pillet og renset, læg dem da i en skål.



  • Tilføj de hakket tomater, limesaft, chili, hvidløg, olie, salt og peber. Lad denne blanding stå i køleskabet i et par timer, så rejerne kan tage smag. 








  • Sæt en gryde over med vand til pastaen og varm en pande op til rejerne. Når panden er varm, hæld reje-blandingen ud på panden og så snart rejerne har taget farve, vend dem! Lige ledes, så snart de har taget farve på den anden side også, tag dem af panden, men lad tomatblandingen blive på panden og lad det simre, mens pastaen bliver kogt efter anvisning på pakken. Det er vigtigt at rejerne ikke får for meget, for så får de hårde. 
  • Del pasten ud på to tallerkener, hæld tomatblandingen over, drys med persille og læg rejerne ovenpå.
Så nemt! Så lækkert!


Velbekomme!

Vi smages ved, Lea.

2 kommentarer:

  1. En 10,-??? Jeg tror jeg havde fyldt hele vognen :-D Jeg ELSKER tigerrejer, så det er lige en ret for mig.....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Birthe -JA! En sølle 10er! Det var helt tosset. Nede i min Føtex har de alt muligt frost til 10 kr pt. :)

    SvarSlet