[b:include data='blog' name='all-head-content'/> Smagssag: Aubergine salat med tahindressing

lørdag den 30. juli 2011

Aubergine salat med tahindressing

For tiden er min yndlings-salat, denne simple sag fra Magasinet Mad! Nr. 04.
Jeg har lavet den flere gange med forskellige twists hver gang. Vil skrive opskriften som jeg lavede den sidst.

Du skal bruge:


Salaten:
-En aubergine, skåret i tynde skiver
-½ pakke ruccola, skyllet
-½ dl olivenolie
-1-2 fed hvidløg, presset
-salt
-et godt drys sesamfrø
-semi dried tomatos

Tahindressing:
-1 spsk flydende honning
-1 spsk tahin
-1 spsk vand
-2 spsk olivenolie
-3 spsk citronsaft

Fremgangsmåde:



  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Læg aubergineskiverne på en bageplade med bagepapir på. Bland olie, salt og hvidløg i en lille skål og pensel aubergineskiverne.
  • Sæt planden i ovnen og bag dem i ca. 20 minutter.
  • Tag en lille skål og bland alle ingredienserne til dressingen og stil den til side. 
  • Tag en ny skål og bland rucola, tomaterne og sesamfrøene. Tilføj de færdige og stadig lune aubergineskiver og slut af med at hælde den skønne dressing over. 
I den oprindelige opskrift er der mynte i, hvilket også er virkelig lækkert, men meget gennemtrængende. Jeg kunne også forestille mig, at det vil være lækkert med noget persille i. 
Her kommer lige nogle billeder af retter, hvor vi har fået salaten til, igen med forskellige twists. 


Her med kotelet, bulgur/quinor og citron. 

Her til en lækker fiskeret, hvor jeg i salaten tilføjede rejer og soyastegte champignoner.

Her til falafel, min tabouleh, hummus, haydari og foccacia.

Her til en mexicansk pandekage
Velbekomme!

Vi smages ved, Lea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar