[b:include data='blog' name='all-head-content'/> Smagssag: Rødkålssalat med feta, figner og valnøddekerner

mandag den 10. oktober 2011

Rødkålssalat med feta, figner og valnøddekerner

Til festen lørdags fik vi en rigtig dejlig salat, med sæsongrønt. En salat der bestod af fintsnittet rødkål, overhældt med appelsinsaft, feta, valnøddekerner og figner lavet som MissMuffin har gjort her. En ret nem salat, som jeg ikke synes behøver en desideret opskrift. 


Til salaten fik vi kyllinger fyldt med æbler, chili og citron og lagt på en bund af æbler og smidt på grillen, bagt kartoffel/hokaido mos og æble-tzatziki. Vi fik også noget über lækkert brød min mor havde bagt, som jeg ikke lige har fået opskriften på endnu. Men så snart jeg har den, deler jeg gerne, for det brød er virkelig lækkert!





Billederne er ikke helt så gode, da lyset var lidt skidt, men man kan da se hvad det er.

Vi fik resten af den bagte mos idag, sammen med en ny omgang af denne salat, hvor fignerne var erstattet af tørret dadler skåret i små stykker og en ny omgang æble-tzatziki til en stykke sesamstegt laks. Lækkert med rester. Lækkert og nemt!

Imorgen håber jeg at vi får vores første kasse fra Årstiderne og så må det blive noget derfra der skal udgøre aftensmaden og onsdag har jeg fødselsdag og der vil vi gerne ud og spise. Hvis vi da kan blive enige om et godt og ok-billigt sted her i Århus, der ikke er café mad.

Velbekomme

Vi smages ved, Lea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar