[b:include data='blog' name='all-head-content'/> Smagssag: 2011

søndag den 16. oktober 2011

Fødselsdag og OliNico

Jeg havde fødselsdag i onsdags og blev hele 26 år (Indsæt selv skrig, skrål og jammer). Hele dagen endte med at bestå af købe-mad. Kom for sent ud af fjerene da der skulle pakkes gave ud, så morgenmaden blev et rundstykke fra Seven11, spist i toget på vej mod Aalborg.
Den smukke solopgang fik jeg i gave af moder natur

Efter arbejde stod den på frokost med mine søde forældre og min søde gudmor. Her havde de bestilt stjerneskud, som også var rigtig fint og hyggeligt.

 

Det var dejligt lige at kunne være lidt hjemme i Aalborg og se mine forældre på min fødselsdag. Ellers ville det have været min første fødselsdag uden dem og det ville altså have været lidt underligt.

Da McDreamy havde haft en lang dag i skolen og jeg kom lidt sent hjem fra Aalborg, gad igen af os lave mad, så vi besluttede os at prøve OliNico, som vi har talt om længe at prøve, for deres menu'er ser altid vildt lækre ud og 3 retter for 110 i take away, det er da billigt!

Billederne jeg tog var virkelig dårlige, men i får dem lige alligevel.

Forretten: En svampesuppe med persille.
Hovedretten: Braiseret kalvekæber i øl og enebær med rodfrugtemos og smørstegt rosenkål.

Desserten: Blommecrumble.

Det hele var virkelig lækkert! Ikke en eneste finger at sætte på. Mums! Det vil vi helt sikkert prøve igen, når dovenskaben melder sig, for det er da ti gange bedre end en pizza eller en bruger. (selvom vi forleden fik en dødlækker burger fra Sharks).
Jeg vil også rigtig gerne prøve deres fish'n'chips og deres blåmuslinger.

Til sidst vil jeg lige vise hvad jeg fik i gave af mine forældre og McDreamy:

Min drømmetaske! Som jeg bare har ævlet og ævlet om længe! Og hver gang vi har været i Bahne, har jeg været henne og have den på armen! Og nu er verdens fineste Adax-taske min min min! Hurra!

Dejlig fødselsdag!

Vi smages ved, Lea

Anmeldelse af Årstidernes Verdenskasse

For nogle uger siden, var vi til MAD i Ridehuset her i Århus og her blev vi overtalt til at prøve en kasse fra Årstiderne. Vi har egentlig længe leget med ideen om at prøve en kasse derfra, men da der kom lidt tvivl omkring levering, da vi bor i en aflåst port, sprang vi fra. Men, nu blev vi altså enige om at prøve, for hvis det blev noget bøvl, kunne vi så altid stoppe igen.

Vi valgte at få Verdenskassen , hvor der var til to personer i tre dage. Vi fik vores første kasse i tirsdags og der var slet ingen problemer med at få kassen. Yay!
Jeg må indrømme at jeg vågnede om natten og havde det lidt som juleaften og havde lyst til flere gange at løbe ned for at se om kassen var kommet. Vi havde aftalt med naboen, der har tissetidlig arbejde, at hvis den stod der da han gik/kom, skulle han tage den med op. Men den var ikke kommet, da han kom hjem igen. Så da vi vågnede fik jeg McDreamy til at gå ned og hurraaa der var den!

(Jeg undskylder på forhånd de dårlige billeder, men lyset er altså ikke hvad det har været)




I kassen var der til: Svinekoteletter med frijoles og tomatsalsa. Salat med spicy kylling og æble. Laks med gnochetti og rå blomkålssalat. I kan finde alle tre opskrifter her.
Det hele så frisk og lækkert ud, så det var et dejligt syn at pakke varene ud. Jeg må indrømme at min begejstring dalede da jeg så at der skulle så meget bladselleri i, en grøntsag jeg bare ikke er blevet venner med. Æv.

Vi startede med at få svinekoteletterne:

Jeg besluttede mig for at prøve bladsellerien i maden.
Kødet var viiiirkelig lækkert! Aldrig har jeg fået så lækker gris! Jeg puttede dog kun halvdelen af den mængde bladselleri og koriander i (koriander er altså også forkert i min mund) og jeg må indrømme at jeg altså ikke kan enes med bladselleri. Puha. Men bønnemosen var et lækkert pust i madlavningen og vil helt sikkert lave den igen, uden bladselleri.
Salsaen var også rigtig lækker og frisk, selvom der kun var 300 g tomater med i kassen og ikke de 400 g der stod der skulle i.

Så fik vi kyllingen:
Min salat

McDreamys salat
Den dag vi prøvede denne ret, var klokken blevet mange og jeg var alt for træt til følge en opskrift, så jeg lavede lidt om på det og pannerede kyllingen i en blanding af rasp, sesam, nigellafrø og chili. Tilføjede også feta til min salat og revet parmesan til McDreamys.

Citronen der var med i kassen var altså mere end død:
Kunne tilsammen presse 5 dråber ud, det synes jeg er ret ringe, især når der også skulle citron i laksen vi skulle have dagen efter. 

Kyllingen var lækker og der var virkelig meget af det og der var også dobbelt så meget salat end vi kunne spise, så kylling og salat blev brugt i sandwich dagen efter. 

De resterende persillerødder og løg blev brugt i en karrysuppe igår.

Så prøvede vi laksen:

YUMMI! Helt klart min favorit! Laksen var super lækker og var vild med, at der ikke skulle alt muligt på den. Måtte købe en ny citron til gnochettien, men for pokker det var lækkert! Mums! Og sidst men ikke mindst, var salaten superlækker (min uden bladselleri!). Den var så simpel, men pga vinaigretten, havde den SÅ meget smag. Den skal vi helt sikkert have igen!

Samlet bedømmelse:
Jeg synes det var lækkert at blive kastet ud i at prøve noget nyt. Hvis jeg skal komme med noget kritik, gad jeg godt opskrifterne var mere i punktform og så kunne det også være lækkert hvis det var muligt at se et billede af retten, om ikke andet på nettet (der ser alle retterne altså ens ud) for når man prøver noget nyt, kan det være rart at se hvordan det skal ende med at se ud.

Der stod også at der var en ændring i kassen, men ikke hvad ændringen var, det kunne måske også have været rart at vide.

Og så er det selvfølgelig ærgeligt med de 100 g manglende tomater og den døde citron.

Men der var jo også ting der var mere af end hvad der skulle bruges, men alligevel.

Jeg er dog stadig meget glad for kassen og glæder mig til at vi skal have den igen, om lidt over en uge (selvom jeg har set at der er en ny ting jeg ikke kan lide med).

Hvis man trænger til inspiration til madlavningen, synes jeg virkelig man bør prøve Verdenskassen! For lækker økologi går man da aldrig fejl i byen med!

Vi smages ved, Lea

mandag den 10. oktober 2011

Rødkålssalat med feta, figner og valnøddekerner

Til festen lørdags fik vi en rigtig dejlig salat, med sæsongrønt. En salat der bestod af fintsnittet rødkål, overhældt med appelsinsaft, feta, valnøddekerner og figner lavet som MissMuffin har gjort her. En ret nem salat, som jeg ikke synes behøver en desideret opskrift. 


Til salaten fik vi kyllinger fyldt med æbler, chili og citron og lagt på en bund af æbler og smidt på grillen, bagt kartoffel/hokaido mos og æble-tzatziki. Vi fik også noget über lækkert brød min mor havde bagt, som jeg ikke lige har fået opskriften på endnu. Men så snart jeg har den, deler jeg gerne, for det brød er virkelig lækkert!





Billederne er ikke helt så gode, da lyset var lidt skidt, men man kan da se hvad det er.

Vi fik resten af den bagte mos idag, sammen med en ny omgang af denne salat, hvor fignerne var erstattet af tørret dadler skåret i små stykker og en ny omgang æble-tzatziki til en stykke sesamstegt laks. Lækkert med rester. Lækkert og nemt!

Imorgen håber jeg at vi får vores første kasse fra Årstiderne og så må det blive noget derfra der skal udgøre aftensmaden og onsdag har jeg fødselsdag og der vil vi gerne ud og spise. Hvis vi da kan blive enige om et godt og ok-billigt sted her i Århus, der ikke er café mad.

Velbekomme

Vi smages ved, Lea

Æble-tzatziki

Til aftenmenuen i lørdags, prøvede jeg noget nyt, nemlig at lave tzatziki med æble istedet for agurk, så det blev en efterårs tzatziki. Det fungerede bare helt vildt godt!

Min søde far havde mollet nogle æbler da han var på arbejde, så ved ikke helt hvad slags der blev brugt.

Du skal bruge:

- 500 g græsk yoghurt
- 3-4 æbler
- 2-3 fed hvidløg
- Salt

Fremgangsmåde:

- Riv æblerne. Gerne sådan det bliver tynde stave, så det ikke bliver sådan noget æble-sjap. På den måde skal du heller ikke trykke væde ud af æblerne.
- Bland æblerne med den græske yoghurt og hvidløg og smag til med salt.





Nemt og lækkert!

Velbekomme!

Vi smages ved, Lea

søndag den 9. oktober 2011

Foto fra teaparty

McDreamy tog nogle billeder af herlighederne fra fødselsdagen igår, som jeg gerne vil dele med jer, synes virkelig det hele blev så fint og godt. 

Som fortalt i et tidligere blogindlæg, blev der dækket op med min oldemors gamle porcelæn, et mocca sæt min far har fået fra en nabo da han var ung og en hæklet du min mormor har lavet. 



Det fine bord med alle kagerne!

Tryk for at se opskrift på: Cookies med lakrids og citron.

Tryk for at se opskrift på: Citronkage med blå birkes og ostecreme.

Tryk for at se opskrift på: Brownie med karamel på toppen. 

Tryk for at se opskrift på: Cookies med pistacie og hvid chokolade.

Tryk for at se opskrift på: Rosinbrød.
Dejlig dag!

Vi smages ved, Lea

Chokolade brownie med karamel på toppen

Den sidste kage der var til mit teselskab var denne overdådige chokolade brownie med valnødder, hvid chokolade og karamel på toppen. Wauw en lækker, men tung, sag! Karamel toppen er taget fra en opskrift fra Alt for damerne, mens kageopskriften er en jeg selv har mixet sammen.


Til en kage 20x30 skal du bruge: 


Kagen: 

  • 250 g smeltet smør
  • 250 g sukker
  • 200 g mørk chokolade, smeltet
  • 3 spsk kakao pulver
  • 100 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 4 æg
  • 200 g hvid chokolade, hakket 
  • 150 g valnødder, hakket
Karamel: 
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 1 dl muscovadosukker
  • 1 dl fløde
  • 50 g smør
Fremgangsmåde: 
  • Tænd ovnen på 165 grader varmluft. 
  • Bland det smeltet smør og smeltet chokolade. Rør derefter sukker i. 
  • Tilføj så mel og kakaopulver og rør et æg i af gangen. 
  • Vend til sidst det hakket hvide chokolade og de hakket valnødder i dejen og fordel den i en form beklædt med bagepapir. 
  • Bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter. Kagen skal være lidt blæverende. 
  • Tag en tykbundet gryde og varm smør, kondenseret mælk muscovadosukker og fløde og lad det simre til det tykner, det tog mig omkring 20 minutter. Lod karamellen køle af og hældte det så over den afkølet kage og satte den derefter på køl til dagen efter, hvor den blev skåret i mindre stykker og lagt i muffinforme. 
Kagen er ret klæg inden i, hvilket jeg synes er vildt lækkert. Chokolade brownie er jo en lækker sag, men med karamel på toppen, er der altså tale om en ren mundorgasme. 

Velbekomme!

Vi smages ved, Lea

Citronkage med blå birkes


I BageLiv, et hæfte der var med en udgave af BoligLiv, fandt jeg en citronkage med blå birkes, jeg synes så lækker og spændende ud, så den blev også lavet til mit teaparty.


Til en kage 20x30 skal du bruge:


Kagen:

  • 200 g smør
  • 4 æg
  • 250 g sukker
  • 225 g hvedemel 
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl citronsaft 
  • Revet skal af 2 citroner
  • ½ dl blå birkes
Ostecreme:
  • 250 g mascarpone
  • 50 g flormelis
  • Revet skal af 1 citron
Fremgangsmåde: 
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft. 
  • Smelt smørret ved svag varme og afkøl det. 
  • Pisk æg og sukker hvidt og skummende. 
  • Bland mel og bagepulver sammen med citronsaft og smørret. 
  • Tilsæt til sidst citronskal og birkes.
  • Hæld dejen i en form med bagepapir og bag i ca. 30 minutter. 
  • Rør mascarpone med flormelis og citronskal og fordel på kagen når den er afkølet. 
Jeg skar kagen ud i stykker og trykkede ostecremen ud med en stjernetylle og puttede hvert stykke i en muffinform. 
Kagen var rigtig lækker og let, med det der birkestwist. Den blev en smule kagebundsagtig og tror den vil være lækker, hvis man lagde den sammen med ostecremen eller mørk chokolade creme. 

Velbekomme!

Vi smages ved, Lea

Cookies III

Så har jeg endelig overskud til at vende snuden mod bloggen igen! Efter en ordentlig omgang halsbetændelse/influenza, opgave skrivning og fødselsdagsplanlægning, var der endelig forløsning igår. Havde jordens hyggeligste fødselsdag. Temaet var teaparty og det blev så fint!


Der blev dækket op med min oldemors gamle porcelæn og mocca sæt min far havde fået af en nabo da han var ung og en dug min mormor har hæklet. Det hele blev så fint synes jeg!

Der var te og kager. Blandt andet de her cookies jeg har blogget om før, både her og her .
Denne gang lavede jeg igen den med hvid chokolade og pistacie, men jeg lavede også nogle med en pose skipperskrå, klippet i småstykker og revet citronskal fra en citron. De blev virkelig sjove i smagen, ikke dårlige. Kunne godt finde på at lave dem igen, men med en anden lakrids. Måske saltlakrids. Noget andet er, at jeg ikke rigtigt synes de blev ordentlig sprøde. Men måske det er pga. lakridsen?



Velbekomme!

Vi smages ved, Lea

søndag den 25. september 2011

Bagte hokaido-kartoffel-dutter

Da vi forleden fik bagt hokaido, nævnte jeg at jeg havde planer med resten af græskaret og det blev brugt til nogle lækre ovnbagte dutter som vi fik til en hel kylling med æble.

Jeg fik en hel bageplade fuld af dutter, hvilket nok er til 3-4 personer alt efter om der er andet tilbehør.

Du skal bruge:
- Et hokaido græskar, skrællet, fjernet kerner og skåret i mindre stykker
- 2 bagekartofler, skrællet og skåret i mindre stykker
- En knivspids chili
- 1/2 bøtte ricotta
- Salt
- Evt lidt revet parmesan

Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Kog hokaido og kartoffel stykkerne i saltet vand, til de er møre.
- Hæld vandet fra og mos med en grydeske, sammen med chili og ricotta. Jeg synes de blev lækre og med bid uden håndmixer, så de skal altså ikke moses til lind mos.
- Sæt dutter på størrelse med en god skefuld på en bageplade med bagepapir på og drys evt med revet parmesan.
- Bag i ca. 20 minutter.





Billederne blev ikke så fine pga lyset, men maden blev virkelig lækker! Rigtig efterårsmad og har allerede planer om at lave hele retten igen.

Er blevet ret pjattet med hokaido. Tror jeg skal prøve at bage noget med det i. Noget andet jeg også gerne vil prøve, er butternutsquash. Nogen der har erfaring med den? Smag? Hvad er den god til?

Velbekomme!

Vi smages ved, Lea

mandag den 19. september 2011

Ovnbagt hokaido og æblesalat

Idag fik jeg taget hul på det hokaido græskar vi købte i weekenden og der blev også taget hul på æblesæsonen.





Salaten bestod af perlerug, rødløg, blancheret rosenkål, æble og limesaft. Simpelt og virkelig lækkert!

Jeg skar to skiver af hokaido græskaret, fjernede kernerne og lagde dem på bagepapir. De blev så penslet med olie, drysset med salg, peber og en smule tørret chili. Så fik de 20 min i ovene ved 200 grader varmluft.
Da de kom ud af ovnen blev de drysset godt med ost og fintskåret rødløg.

Vi fik et lækkert stykke kød til og det hele var så lækkert! Rigtig efterår mad!

Resten af hokaido græskaret har jeg en plan med på onsdag. Spændende!

Velbekom!

Vi smages ved, Lea!

Indbagt laks

Jeg har gjort et fantastisk scoop i Føtex forleden! De skulle af med en masse frossen fisk, da de ikke skulle sælge de mærker mere. Så jeg fik en pakke rødspætter, en pose hoki, en pose kulmule, en pose ørred og to poser laks for 60 kr! Vi snakker over 4 kg fisk for bare 60 kr! Det synes jeg er ret vildt!

Men det gav mig mulighed for at lave noget jeg længe har haft lyst til at kaste mig ud i. Indbagt laks!

Til 4 personer skal du bruge:
- 4 lakseportioner uden skind
- 1 rulle butterdej
- 200 g frisk spinat
- 100 g champignon i skiver
- 1 bøtte ricotta
- Salt og peber
- 1 æg til pensling

Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Skyld spinaten godt i vand og smid det i en gryde, læg låg på og lad det ligge der i varmen til spinaten falder sammen. Hæld så væden fra og tilsæt champignonerne.
- Når spinaten og champignonerne har fået lidt, tilsæt 2/3 af ricottaen, sluk for varmen og smag til med salt og peber og sæt gryden til side.
- Rul butterdejen ud og del den i otte lige store firkanter. Tag en kniv og skær nogle riller på midten (se billede).
- Fordel resten af ricottaen på de fire firkanter der ikke er skåret i, læg et stykke laks på hver, fordel spinatblandingen oven på de fire stykker laks og slut af med at lægge de fire andre firkanter ovenpå.
- Pensel med sammenpisket æg rundt i kanterne og tryk sammen med en gaffel hele vejen rundt. Pensel så ovenpå 'pakkerne'.
- Giv dem i ovnen i ca. 25 minutter.





Fik desværre ikke billede af dem da de var færdige, det gik lige lidt for hurtigt.
Men nøøøøj hvor blev det lækkert! Vi fik dem med ovnkartofler og holandaise sauce til. Mums! Det kan virkelig ikke betale sig at købe dem fædige!

Velbekom!

Vi smages ved, Lea

Smukke grøntsager.

I lørdags gik McDreamy og jeg forbi et lille micro marked på Bispetorvet (?) her i Århus, hvor vi fik købt en masse lækkert grønt!





Jeg har brugte nogle af dem i en tærte og en salat. Glaskålet, den lille gulerod, nogle af de grønne, gule og sorte bønner og lidt af tomaterne blev brugt i den fineste salat med de skønneste farver.





Fik desværre ikke taget billede af salaten færdig.

Idag vil jeg prøve at få brugt hokaido græskaret. Skønt med smukke grøntsager! Synes det sætte gang i inspirationen.

Nogle andre der også er vilde med grønt, er de alt for søde bambier i Dyrehaven her i Århus. Fik hyggeligt besøg af en veninde fra Aalborg igår og vi tog ud i efteråret for at fodre de søde dyr. Der er så skønt der ude og regnen gjorde luften så ren og frisk og gav en dejlig naturlig træthed. Virkelig en lækker søndag.





Ren idyl!





Bambi-far!





Gulerodselsker!

Vi smages ved, Lea!

Rosinbrød

For noget tid siden, fik jeg en ustyrlig lyst til en skive rosinbrød med smør på! Mums! Da jeg var lille, var det ti gange bedre end kage, at få sådan en skive.
Så sådan et ville jeg bage, men kunne ikke finde en opskrift nogle steder! Efter konsultation med min kloge mor, anbefalede hun mig at prøve en bolleopskrift og lave det til et brød, så i Den store bagebog 2 fra Amo, fandt jeg en opskrift på gammeldags fastelavnsboller, som jeg halverede.

Til et rosinbrød:
- 250 g mel
- 100 g smør
- 25 g sukker
- 25 g gær
- 1 dl mel
- 1 æg
- 1 knivspids salt
- 1/2 tsk kardemomme
- 1 1/2 dl rosiner
- 1 æg til pensling
- Perlesukker

Fremgangsmåde:
- Opløs gæren i fingerlunken mælk.
- Rør alle de tørre ingredienser sammen med mælken, smørret og tilsæt ægget. Rør godt.
- Tilsæt rosinerne og vend dem i dejen.
- Lad dejen hæve et lunt sted, tildækket i en halv time.
- Smør en brødform med lidt smør, hæld dejen i formen, pensel med sammenpisket og drys med perlesukker.
- Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 25-30 minutter.
- Lad køle af i formen.





Brødet blev ikke så højt, men smagen var altså lige som jeg husker det! Mums!

Velbekom!

Vi smages ved, Lea

onsdag den 14. september 2011

Hjemmelavet IKEA-middag

... Eller mos med kødboller, flødesauce og tyttebærsyltetøj.

Det var lidt sjovt at efterligne IKEA-mad, for nøj hvor er det lækkert når man kan genkende smagen men også smage at der er tale om gode lækre råvare.

Der blev til fire tre-fire personer af denne omgang.

Du skal bruge:

Mos:
- 3 bagekartofler, skrællet og hakket i tern
- 4 persillerødder, skrællet og hakket i tern
- Mælk
- Salt

Kødboller:
- 500 g hakket kalv og flæsk
- Løg, revet
- 1 tsk tyttebærsyltetøj
- 1 knivspids kanel
- 3 spsk vand
- 2 spsk mel
- Salt og peber
- 1 terning okse bouillon
- Margerine til stegning

Flødesauce:
- Margerine
- Mel
- Vand fra de kogte kødboller
- 1 dl fløde
- Kulør
- Salt og peber

- Tyttebærsyltetøj til servering

Fremgangsmåde:

- Tænd en gryde med vand, når det koger, tilsæt da boullionen.
- I en anden gryde, sæt de ternet kartofler og persillerødder over og koge i en gryde med vand. Når det koger, skru ned og lad det simre til rodfrugterne er møre.
- Bland farsen med tyttebærsyltetøjen, kanel, salt, peber, mel, vand og løg og form små 'boller' på størrelse med valnødder og kom dem i den kogende boullion. Gør det over to gange, hvis du har brugt en mindre gryde. De skal ca have 10-15 i boullionen.
- Når kødbollerne er færdige, varm da en pande med lidt margerine og giv kødbollerne et par minutter på den varme pande.
- Imens de ligger og hygger på panden kan du lave saucen. Lav en opbagning med margerine og mel. Rør mens du tilføjer boullionvand, lidt ad gangen, til du får den ønskede tykkelse. Slut af med en sjat fløde, lidt kulør og smag til med salt og peber.
- Når kødboller og sauce er færdige, er det bare at hælde vandet fra rodfrugterne og piske dem med mælk.
- Server med tyttebærsyltetøj.




Det blev super vellykket! IKEA, go home! Og den halve svensker i min kæreste var ret tilfreds!

Velbekom!

Vi smages ved, Lea

Ps. Jeg er lidt stolt af at være i det nyeste Mad! Magasin, for det er altså et fantastisk blad!


Også selvom jeg er fra Århus og stadig kun er 25 år ;)

tirsdag den 13. september 2011

Kartoffel-porre suppe


Jeg elsker efterår, det er uden tvivl min yndlingsårstid. Jeg tror egentlig jeg er et meget mærkeligt menneske, for den årstid jeg synes mindst om, er sommer.

Jeg elsker de mørke morgener hvor der er så lunt under dynen og man kan holde ud til at ligge tæt, uden at dø af varme. Og de mørke aftener, med et hav sterinlys tændt, en god kop te, hyggesokker og et lunt tæppe. Efterår er så hyggeligt! Og smukt! Naturen bliver svøbt i de fineste farver her om efteråret!





Noget andet godt ved efterår er alle de lære supper der skal nydes! Idag har jeg prøvet min første kartoffel-porre suppe! Og den blev super lækker!
Det blev til to idag og så er der blevet frosset ned til to til en doven dag.

Suppe til 4:

- 2 store bagekartofler, skåret i tern
- 2 1/2 porre, skåret i skiver
- 1 persillerod
- Smør
- 1 dl mælk
- 1 dl fløde
- 1 L hønse boullion
- Salt og peber
- 1/2 porre, skåret i fine skiver til servering
- Bacontern

Fremgangsmåde:

- Varm en generøs klat smør i en stor gryde og tilsæt porren og senere de ternede kartofler. Lad dem simre under låg i en 5-10 minutter.








- Varm en liter vand, lav boullionen og hæld det over porrene og kartoflerne. Lad simre yderligere til kartoflerne er møre.
- Steg bacon ternen, lad dem dryppe af på noget køkkenrulle og bland det med den fintsnittet halve porre.





- Tag suppen af varmen, tilsæt mælk og fløde. Jeg brugte en stavblender til at gøre suppen lind. Smag til med salt og peber.
- Server med en god skefuld af bacon/porre blandingen.





Glæder mig helt til at vi skal have resten der er i fryseren!

Vebekomme!

Vi smags ved, Lea

lørdag den 10. september 2011

Kulmule svøbt i bacon

Dagen idag startede med en omgang lækker morgenmad med scrabled eggs med purløg, bacon, cocktailpølser, tomater, ristet rugbrød, vindruer, fromage fraise med råsyltet skovbær og valnødder og så med kaffe, te og juice. Mums en god start på dagen.





Igår blev der gjort kål på de sidste kulmule filetter. De blev ret lækre og nu må jeg finde en ny fisk at eksperimentere med.

Til 4 skal du bruge:

- 4 kulmulefiletter
- 1 pakke bacon, 8 skiver
- 1 lime, presset
- 1 lille bundt persille, finthakket
- 1 rød chili, finthakket
- 1 spsk oliven olie
- Salt og peber

Fremgangsmåde:

- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Bland persille, olie, chili, lime, salt og peber. Fordel blandingen ud på midten af de fire filetter.




- Sammel enderne og svøb bacon rundt om, 2 skiver om hver, og læg dem i et lille fad.




- Bag dem i 20 min i oven.

Vi fik frisk pasta til, der var vendt i en god grøn pesto og så drysset med hjemmelavet semi dried tomatoes. Mums det var en lækker ret!




Velbekom!

Vi smages ved, Lea