Når jeg skal handle ind til noget specielt, kan jeg godt lide at have en indkøbsliste med mig, især fordi jeg er så pokkers god til ikke at være målrettet når jeg handler uden liste, især fordi jeg handler med fingrene og skal røre ved stort set alt. En tur i Netto kan derfor sagtens tage en tre kvarters tid.
Når jeg så skriver indkøbsliste, er jeg desværre også god til at glemme den der hjemme og først finde ud af at jeg mangler den, når jeg står med en kurv i hånden.
Derfor har jeg valgt at bruge seks kroner på denne app.
Indkøbslisten |
Jeg har brugt den for første gang i dag og synes det er seks kroner givet godt ud. Den deler dine indkøb ind, så du ikke render fra den ene ende af butikken, til den anden, det er muligt at angive hvor mange af hver ting du skal bruge og yderligere, sætter den en ca. pris på de forskellige varer og hvis den ikke kender det du skal have eller du har en anden pris, kan du bare rette i det. På den måde, ved du også ca. hvor meget du skal punge ud med, inden du går ud af døren.
Når du har lagt en vare i kurven, klikker du bare på varen på telefonen og den bliver streget over.
Dét synes jeg er smart!
I aften skal jeg lave cannelloni efter en opskrift i det nye Mad! magasin og vil senere poste resultatet her på siden. Glæder mig.
Vi smages ved, Lea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar