Jeg har en plan for imorgen og det er at give macarons et forsøg!
Skal til tøsehygge torsdag og der vil jeg gerne have noget med til kaffen og har besluttet at det skal være macarons. Hvilket er lidt et sats, for hvad nu hvis det kikser?
Jeg er dog i tvivl hvad de skal smage af. Bær? Chokolade? Kaffe? Lemon? Mint?
Hvis der skulle være nogen der ude, der læser med, der har en god opskrift, et godt råd, what not to do, en idé til fylde, så giv endelig lyd fra jer!
Tror jeg får brug for alt den hjælp jeg kan få!
På forhånd tak og...
Vi smages ved, Lea
Vil du se en smågakket gennemgang, så kig her - der er også linket til en god opskrift ;-)
SvarSlethttp://piskeriset.blogspot.com/2010/10/macarons-lavet-af-pureret-ork.html
Tusinde tak!
SvarSletEr vild med den grønne farve!
Hej Smagssag,
SvarSletJeg har nørklet med macarons ganske længe og mit bedste råd til dig er: lad være med at sige til dine veninder, at du har fine franske macarons på tapetet. På den måde kan du - uanset udfaldet - servere en lækker lille mandelkage med dejligt fyld, og alle vil være glade!
Det kan være at de krakelerer; det kan være at de ikke får en fod; det kan være at de ikke bliver flade og glatte. Men med mindre du brænder dem i ovnen, vil de smage herligt.
De to ting omkring teknikken, som jeg har øvet mig frem til på den hårde - og dejlige - måde, er dels, at marengsdejen skal mases lidt mere end, hvad der faldt mig naturligt og dels, at de udsprøjtede klatter skal stå og tørre indtil de har dannet en skorpe.
Læs evt. mere her: http://madogmening.blogspot.com/2010/07/franske-macarons-hvor-svrt-kan-det-vre.html
Mht. smag, så er det jo dine smagsløg, der ved, hvad der er godt, dig, der ved, hvad du har i køleskabet og på hylderne og hvad du synes at dine veninder skal opleve. (Jeg har fx. lavet dem fragilité-style og tilsmagt med grøn te, og jeg har en lumsk plan om at lave en peanutbutter and jelly variant, hvor jeg bruger peanut-mel i stedet for mandelmel og fylder med noget kirsebærsmørcreme.)
Rigtig god fornøjelse!
Lise
Hej Lise
SvarSletTusinde tak for dine gode råd!
Jeg har godt nok læst, at det ikke bare lige sådan at smække en omgang macarons sammen, men naiv som jeg er, håber jeg på at være naturtalent ;)
Jeg vil helt sikkert tage dine råd med mig imorgen og så håbe på at jeg kan servere macarons til veninderne :)