Jeg har prøvet at lave cannelloni før, men det har været med den hårde pasta type og jeg synes det var et værre mas, med at få fyldet ned i rørene, så var meget begejstret for at prøve denne slags, der skulle laves af friske lasagneplader, for det lød nemt og overkommeligt.
Til trods for at pladerne kun lige var nede sige hej, i det varme vand, blev de meget svære at arbejde med og måtte smide et par stykker ud, fordi de var gået i stykker.
Men retten var virkelig lækker! Trods de få ingredienser havde retten utrolig meget smag og visuelt havde den de fineste italienske farver.
Min kæreste og jeg var ihvertfald meget imponeret.
Du skal bruge:
- 6-8 friske lasagneplader (ca. 250 g, hvilket ca. svarer til en pakke)
Kødfyld:
- 1 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- Olie til stegning
- 300 g hakket oksekød
- ½ bundt frisk basilikum, finthakket
- Salt & peber
Tomatsauce:
- 3 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
- 2 spsk olivenolie
- 1 flaske mosede tomater (ca. 580 g)
- 2 tsk tørret oregano
- Salt & peber
- Et lille drys sukker (min egen tilføjelse)
Rucolasalat:
- 100 g rucolasalat
- ½ bundt frisk basilikum
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk hvidvinseddike
- Salt
- 50 g friskrevet parmesan ( jeg brugte revet mozzarella, for det var hvad jeg havde)
Kødfyld:
- Svits løg og hvidløg i olie.
- Tilføj derefter kødet og brun det.
- Tilsæt et par skefulde af den mosede tomat.
- Tilsæt så den friske basilikum.
- Slut af med at smage til med salt og peber.
Tomatsauce:
- Svits hvidløgene ganske kort i olien.
- Tilsæt de mosede tomater og varm den op.
- Smag til med oregano, sukker, salt og peber.
- Tænd ovnen på 185 grader.
- Bring en stor gryde i kog og læg pladerne i vandet i ganske kort tid, en plade ad gangen (men hver meget forsigtig når de skal op, da de er meget skrøbelige!).
- Fordel kødet på pladerne og rul dem sammen og læg dem så i et smurt, ovenfast fad.
- Hæld tomatsaucen over og lad dem bage i ovnen i 20 - 25 minutter.
Rucolasalat med parmesan:
- Skyld rucolaen og vend den sammen med basilikum, olie, eddike og salt.
- Drys med parmesan.
Jeg valgte at servere salaten oven på cannellonien, det så rigtig lækkert ud og man fik lidt af det hele med i hver bid.
Det var som sagt en lækker og nem ret og bestemt en ny måde at få "lasagne" på. En ret som jeg helt sikkert vil lave igen, næste gang tror jeg dog at jeg vil røre noget chili, finthakket persille og en bøtte ricotta i kødfyldet.
Velbekom!
Vi smages ved, Lea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar